Châteauet blev opført i mursten og natursten i slutningen af det 16. århundrede på en højtliggende placering i Agenais i det sydvestlige Frankrig med udsigt over Garonne-dalen. De bevarede arkitektoniske elementer omfatter korspostvinduer, en monumental trappe og interiørdetaljer fra slutningen af det 17. århundrede.
Ejendommen har et areal på 5 hektar, hvoraf 4 hektar i dag anvendes til landbrug. Anlægget består af châteauets hovedfløj med en østvendt terrasse samt en portbygning, der oprindeligt havde vindebro.
På hovedetagen findes omkring 500 m² repræsentative rum i enfilade: en tidligere festsal på 160 m², to tidligere saloner på hver 80 m² samt to rum på hver 40 m² i hjørnepavillonerne. Den centrale trappe fører ned til en fuldt hvælvet kælder. På øverste etage findes et ufærdigt rum. En tilstødende boligbygning giver yderligere 50 m² boligareal.
I slutningen af det 13. århundrede stod der en fæstning på dette fremspringende højdedrag, hvorfra dalen blev kontrolleret. Området skiftede flere gange mellem engelsk og fransk herredømme frem til slutningen af Hundredårskrigen.
I slutningen af det 16. århundrede blev fæstningen revet ned og erstattet af det nuværende château. Arkitekturen følger manierismen fra Henrik IV's tid med symmetriske facader og korspostvinduer indrammet af diamantformet kvaderstensrustik.
Under Ludvig XIV blev godset ophøjet til et markisat. Fra denne periode er blandt andet en rigt udskåret kamin og en fresko på en hvælving med Flora, den romerske blomstergudinde, bevaret. Freskoen tilskrives Nicolas Poussins skole.
Under den franske revolution blev châteauet konfiskeret og forfaldt efterfølgende. I 1818 blev nedrivningsarbejdet påbegyndt, men standset efter fjernelsen af den øverste etage. I det 19. århundrede blev bygningen i en periode anvendt til tørring af tobak.
Châteauet har behov for restaurering. Den oprindelige ruminddeling, de repræsentative rum, den hvælvede kælder og flere elementer af interiøret er bevaret.
.webp)
