Schloss Beesenstedt i Saalekreis i Sachsen-Anhalt blev opført i 1894 som herresæde for industrimanden Hermann Nette og i 1915 udvidet med en anden fløj tegnet af den kendte arkitekt Paul Schultze-Naumburg. Ejendommen, der tidligere fungerede som frimurerloge og i dag er fredet, kom i privat eje i 1996. I dag drives slottet efter et særligt brugskoncept og har i mellemtiden opnået international anerkendelse. Også gæster fra Danmark har besøgt det landligt beliggende slot, som – på trods af sin placering i det centrale Tyskland – igen og igen danner rammen om eksklusive arrangementer. Bag denne succeshistorie står en mand, der er mere end blot ejer – han er visionær, vært og slotsherre af overbevisning.
Ud over Schloss Beesenstedt ejer han også den længere nordpå beliggende ejendom Krügersche Gut
. Da den krævende drift af et slot næppe levner plads til endnu et projekt, udbyder han nu Schloss Preußlitz til salg – til mennesker med sans for historisk substans og modet til at realisere nye idéer.
Indholdsfortegnelse
- Et sted, der kalder én hjem
- Frihed på 7.000 kvadratmeter
- En scene for særlige oplevelser
- Et insidertip med gennemslagskraft
- Samarbejde frem for modstand
- Mellem tag, bevaring og vedholdenhed
- Hvorfor netop her?
- Natten, hvor slottet begyndte at lyse
- Det, der består – og det, der forandres
- Et sted i udvikling
- Fra drøm til ansvar
- Intet slot uden passion
- Når mennesker bliver stille
- Hvordan regionen ser på slottet
- Ikke konkurrence – men et alternativ
1. Hr. Mey, kan De huske øjeblikket, hvor De trådte ind på slottet for allerførste gang? Hvad rørte Dem dengang – og hvad overbeviste Dem om at købe det?
I begyndelsen af 90’erne begyndte jeg sammen med min daværende partner at se på slotte og herregårde i de nye tyske delstater – der fandtes dengang et katalog fra Treuhand, hvor alle ejendomme var opført. Vi havde allerede besøgt en del steder, da vi endte i Beesenstedt. I det øjeblik jeg trådte ind i slottet, mærkede jeg en øjeblikkelig fortrolighed. Det var, som om jeg kom hjem. Denne følelse af tilknytning rørte mig dybt og blev i sidste ende afgørende for mit valg om at overtage slottet.
2. Mange drømmer om at eje et slot – men de færreste gør drømmen til virkelighed. Hvad var Deres motivation for at tage dette skridt?
For mig handlede det om frihed – ikke i en abstrakt forstand, men helt konkret på 7.000 kvadratmeter fulde af historie. Schloss Beesenstedt er en enestående bygning, hvis udvidelse i 1915 blev tegnet af den anerkendte arkitekt Paul Schultze-Naumburg og udført med imponerende detaljer – et sandt mesterværk for sin tid. Jeg er fascineret af, hvor meget historie og karakter murene rummer. De daværende ejere nåede kun at nyde denne arkitektur i tre år. Jeg ser det som et stort privilegium at kunne bo et sted, hvor man ikke blot oplever rum, men også tid – og at kunne dele denne særlige atmosfære med andre. Det var og er min drivkraft.
3. De har etableret slottet som en eventlocation. Hvilke typer arrangementer finder sted her – og hvem er stedet tiltænkt?
Schloss Beesenstedt er ikke et klassisk hotel, men udlejes eksklusivt som helhed til arrangementer. Ejendommen strækker sig over mere end 7.000 m² og rummer 100 individuelt indrettede værelser, nogle med egne badeværelser, en fuldt udstyret bar, flere dansegulve samt et rummeligt spa- og wellnessområde med pool. Dertil kommer flere historiske sale, særpræget indrettede opholdsrum, fem store haller i stueetagen og en vinterhave. Hvert rum er unikt iscenesat – nogle med originale pejse, et flygel, kunstværker eller bogsamlinger – og danner dermed en ideel ramme for vidt forskellige typer af arrangementer.
Vi lægger regelmæssigt hus til bryllupper, private fester og familiesammenkomster. Men også kendte kunstnere, musikere, film- og teaterproduktioner – blandt andre Rammstein og Wim Wenders – har brugt slottet som kreativt fristed.
I de seneste år har vi desuden oplevet stigende efterspørgsel fra erhvervslivet: Virksomheder som SumUp, DocMorris og Boston Consulting Group har været her, og selv internationale hackere kommer hertil til team-offsites. Og ikke mindst har Schloss Beesenstedt også markeret sig i den internationale kulturscene – for eksempel med Burning Bär
, en europæisk udgave af den legendariske amerikanske festival Burning Man.
Schloss Beesenstedt er et sted for mennesker, der søger det ekstraordinære.
4. Et slot i landlige omgivelser driver ikke sig selv. Hvordan lykkes det Dem at tiltrække mennesker fra hele Tyskland – og endnu længere væk?
Schloss Beesenstedt er med tiden blevet en sand insiderdestination. Det, der tiltrækker folk, er den særlige atmosfære: At bo på et slot i nogle dage, vandre gennem de historiske sale, fordybe sig i arkitekturen og samtidig være en del af noget særligt – det er en oplevelse, der sætter sig i hukommelsen.
Gennem tilbagevendende arrangementer, personlige anbefalinger og ikke mindst via prominente gæster og internationale formater har slottet for længst opnået et renommé langt ud over regionens grænser.
5. Mødte De skepsis fra omgivelserne? Hvordan reagerede lokalsamfund og kommune på Deres planer?
I begyndelsen var der naturligvis skepsis – hvilket er forståeligt med et projekt af denne størrelse og arrangementer i et landligt område. Det har fra starten været vigtigt for os at inddrage lokalsamfundet og kommunen. Ved film- og teaterproduktioner blev der for eksempel jævnligt søgt statister – til scener i slotsgården, på de omkringliggende marker eller i skoven. Mange af disse roller blev besat af folk fra nærområdet. Denne form for deltagelse blev taget rigtig godt imod: Den bidrager til lokalsamfundets liv og giver samtaleemner. I dag er slottet en naturlig del af hverdagen i Beesenstedt. Uanset om man kommer i bus eller luksusbil – destinationen er slottet.
6. Mellem fredningskrav, brandsikring og budget – hvad har indtil nu været den største udfordring i udviklingen af slottet?
Med fredningsmyndighederne har vi faktisk aldrig haft større problemer. Vi har enten nænsomt restaureret de historiske elementer eller ladet dem forblive, som de var – og det er jo netop i alles interesse. Myndighederne kan se, at vi tager det seriøst, og de er glade for, at der ikke sker forfald, men at bevaringen sker med hjerteblod.
Anderledes forholder det sig med brandsikringen – det er straks mere kompliceret. Nutidige regler møder gamle mure, og det kræver ofte kreative løsninger. Heldigvis sidder alle involverede parter ved samme bord, og der er forståelse for, at et projekt som dette ikke kan gennemføres med småpenge. Alle ved: Her bliver der investeret store summer og stor indsats i bevarelsen.
Den største udfordring? Uden tvivl: de enorme tagflader og installationen af utallige badeværelser – i en bygning, der aldrig var tænkt til det. Det er ikke noget, man bare lige planlægger og udfører. Det kræver stærke nerver, et dygtigt team og masser af tålmodighed.
7. Hvad gør netop dette sted – langt fra storbyerne – så særligt for Deres gæster?
At leje et slot eksklusivt til sig selv og sine gæster er en enestående oplevelse – og netop det gør Schloss Beesenstedt så særligt. Langt fra storbyens stress og jag finder vores besøgende noget, der i dag er blevet sjældent: ro, vidde og friheden til at forme opholdet helt efter egne ønsker.
Uanset om det er i den historiske spisesal, den store have, ved baren, i klubben, i spaområdet med pool – eller for de modige: i den gamle fangekælder – så indbyder slottets mangfoldige rum til at gå på opdagelse, lade sig føre med og skabe særlige øjeblikke.
8. Er der et arrangement, De især husker? Et, hvor De tænkte: Præcis derfor skabte vi dette sted?
Ja, det er der. Jeg husker særligt den „Hvide Nat“, som Centraltheater Leipzig iscenesatte på Schloss Beesenstedt i forsommeren 2013. Hele slottet blev hele natten oplyst i hvidt med avancerede lysinstallationer – en imponerende scenografi, der dannede rammen om en usædvanlig teateraften.
I hele bygningen fandt der sceniske oplæsninger og opførelser sted med fokus på russiske forfattere – blandt andet Tolstoj, som jeg selv har en særlig forkærlighed for. I haven blev samtidig vist en råudgave af en filmatisering af „Krig og Fred“, som var blevet optaget her på stedet i dagene forinden.
I mit private bibliotek har jeg meget russisk litteratur. Denne „Hvide Nat“ var for mig en aften, hvor slottet blev vækket til live på en ganske særlig måde. En uforglemmelig oplevelse – for teaterfolkene, gæsterne og for mig selv.
9. Hvordan har De forandret slottet – og hvad har De helt bevidst bevaret, som det var?
Jeg har nu boet med min familie på Schloss Beesenstedt i 17 år. I en af fløjene har vi indrettet en privat bolig – et tilflugtssted, især for børnene, som skaber privatliv og alligevel ligger midt i det hele.
I udviklingen af slottet har det været vigtigt for mig at behandle den historiske substans med respekt – og samtidig integrere nutidige elementer. I dag mødes klassicistisk arkitektur med moderne møblering, en moderne bar står i kontrast til ædle vægpaneler, og et spaområde med pool forbinder på elegant vis hovedbygningen med sidefløjene.
Derudover har vi investeret meget i den tekniske infrastruktur: elinstallationer, rørledninger og øvrige systemer er blevet fornyet for at leve op til nutidens krav.
10. Hvad vil De råde andre til, der overvejer at åbne en historisk ejendom for events eller kulturformål?
Først og fremmest: Giv slip på perfektionismen. Når man overtager en historisk ejendom, bør man ikke forsøge at planlægge eller fastlægge alting fra starten. Det vigtigste er at flytte ind, lære stedet at kende – og vokse med det.
Jeg har selv ladet mig inspirere af arkitekturteoretikeren Christopher Alexander og hans værk A Pattern Language. Ifølge hans princip udfolder rum sig ikke på én gang, men gradvist. Beslutningen om, hvad der skal være hvor, opstår i dialog med bygningen – ikke imod, men med dens historie og struktur.
På den måde opstår der med tiden en atmosfære, der ikke føles konstrueret, men som vokser naturligt ud af stedet. Den, der går ind i denne proces, kan skabe en ejendom, der ikke blot fungerer æstetisk, men også emotionelt – både for værter og gæster.
11. Hvordan ændrer synet på et slot sig, når man ikke blot drømmer om det – men pludselig står med ansvaret?
At eje et slot lyder som en romantisk drøm for mange – men i virkeligheden bliver det hurtigt til en kompleks virksomhed. Lidenskab alene er ikke nok: Den skal kombineres med forretningssans. Det handler om organisation, vedligeholdelse, gæstefokus, økonomi – og om mennesker.
Uanset om det er i 1915 eller 2025: En ejendom af denne størrelse kan kun drives med et team. Vores medarbejdere – mange bor direkte på grunden – identificerer sig i høj grad med stedet. De bærer ikke bare slottet med sig, de former det aktivt. Deres engagement er en af hovedårsagerne til, at stedet forbliver levende.
Min rolle er ikke kun at være leder, men også at tage ansvar for teamet – både fagligt og menneskeligt. Hierarkierne har måske ændret sig siden fortiden, men i sin kerne er princippet det samme.
12. Hvilken rolle spiller personlig passion i et projekt, der kræver så meget tid, penge og energi som et slot?
En afgørende rolle. Uden passion bærer man ikke et projekt som dette gennem årene – og slet ikke gennem de op- og nedture, der uundgåeligt følger med. Jeg har selv boet i Los Angeles i en periode, fordi jeg havde brug for at få afstand og træde ind i en helt anden verden. Men netop det førte mig tilbage: den særlige energi, der findes her, den frihed stedet muliggør, og den dybe forbindelse, der rækker langt ud over det at eje noget.
13. Hvordan mærker De, om en gæst virkelig er blevet berørt af stedet? Er der typiske reaktioner, når folk ankommer for første gang?
Jeg oplever ofte, at folk bliver stille, når de ankommer. Mange stopper op et øjeblik og ser sig omkring med opmærksomhed. Nogle har brug for et par minutter for rigtigt at lande – som om de først skal indstille sig på stedets særlige atmosfære.
Man kan mærke, at nogen virkelig er blevet berørt, når de vender tilbage – eller fortæller andre om deres oplevelse. Jeg laver ingen reklame. Alt, hvad der sker her, spreder sig fra mund til mund – gennem anbefalinger og ægte begejstring. Slottet lever af, at mennesker bærer det videre.
14. Hvor vigtig er slottet som identitetsanker for regionen – og hvordan mærker De det i hverdagen?
Da slottet drives privat og primært bruges som eventsted, spiller det en lidt anden rolle i regionen, end et museum ville gøre. Som klassisk identitetsanker bliver det nok opfattet i mindre grad.
15. De konkurrerer ikke med byhoteller, men med drømme. Hvordan positionerer man sig som udbyder?
Ved at satse på dét, som et klassisk slot ikke kan tilbyde: atmosfære, historie og følelsen af at være en del af noget særligt. Dem, der kommer her, leder ikke efter en seng for natten – de søger et sted med sjæl. Ordsproget fra Johann Wolfgang von Goethe – arkitektur er som frossen musik – er vores tilgang til slottet: rum, der klinger, efterklanger og berører. Vi iscenesætter ikke luksus, men inviterer til en tid med nærvær og ro – en oplevelse, som folk husker, netop fordi den ikke er udskiftelig.
Mange tak til Armin Mey for det særlige interview og de spændende indblik i Schloss Beesenstedt.
Interviewet blev gennemført af ejendomsmægler Inga Rück fra Berlin i maj 2025.
Berlin
